Lærings Model

Lærings Modellen er mere end bare en samling af ideer eller aktiviteter, mere end blot et værktøj eller en bank af ressourcer. Læringsmodellen er en overordnet struktur, der skitserer en tilgang til undervisning og læring baseret på præmissen om, at læring er en aktiv proces, og at eleverne ‘for at lære’ skal ‘gøre’ og vigtigst af alt forstå, at læring er et resultat af tænkning!

For at skabe mening med den information, der kommer deres vej, skal eleverne kunne kommunikere, analysere, syntetisere, løse problemer, skabe noget og reflektere. Emnet og faget du vælger at bruge læringsmodellen i er op til dig – modellen giver forslag til, hvordan man præsenterer denne information for eleverne for at hjælpe dem med aktivt at engagere sig i stoffet du præsenterer.

Læring er ikke en lineær proces – denne forståelse har haft stor indflydelse på, hvordan vi har udviklet Læringsmodellen. Inden for en undervisning kan du bevæge dig gennem flere forskellige stadier eller tilstande af læringsrejsen. Så føl dig fri til at mixe og matche aktiviteter for at imødekomme behovene i dit fag, dine elever og jeres læringsrejse. De aktiviteterne er kategoriseret i 5 forskellige læringsformer:

Energigivende

Introducerende

Udforskende

Konkluderende

Reflekterende

I sin kerne omfavner Læringsmodellen tanken om, at uddannelse ikke er en passiv overførsel af information, men en dybdegående oplevelse, der fremmer kritisk tænkning og dybere forståelse. Modellen anerkender, at den bedste måde at lære på er ved aktivt at deltage, ved at rulle ærmerne op og dykke ned i meningsfulde opgaver og udfordringer.

Ved hjælp af Læringsrmodellen håber vi at give eleverne mulighed for at blive aktive deltagere i deres egen uddannelse. Vi ønsker, at denne ramme hjælper dig som lærer med at skabe et miljø, der vækker nysgerrighed, opmuntrer til udforskning og antænder en passion for læring. I stedet for blot at absorbere fakta og tal opfordres eleverne til at tænke kritisk, analysere, spørge, samarbejde og forbinde ideer.

Modellen lægger vægt på vigtigheden af hands-on-oplevelser og praktisk anvendelse af viden.

Gennem forskellige aktiviteter, projekter og virkelige scenarier anvender eleverne aktivt det, de har lært, og broen mellem teori og praksis oprettes. Denne tilgang fremmer en dybere forståelse og gør det muligt for eleverne at se relevansen og værdien af deres læring i verden omkring dem.

Desuden anerkender læringsrammen den betydelige rolle, refleksion og kognitive processer spiller i læringsrejsen.

Elever opfordres til at reflektere, evaluere deres fremskridt og skabe forbindelser mellem deres nye viden og tidligere erfaringer. Denne metakognitive bevidsthed styrker en følelse af indflydelse og ansvar hos eleverne – kvaliteter der er nødvendige for livslang læring.

Sammenfattende er Læringsmodellen en omfattende tilgang til uddannelse, der går ud over traditionelle metoder. Den placerer eleverne i centrum af læringsprocessen, engagerer dem aktivt og inspirerer dem til at tænke dybt og kritisk. Ved brug af denne model inviterer du eleverne til at påbegynde en meningsfuld uddannelsesrejse, hvor læring bliver en levende, transformerende oplevelse.

Målet med Læringsmodellen er at hjælpe elever med at lære – så i hvilken grad en aktivitet fra læringsmodellen fungere, afhænger af din indsigt og forståelse af eleverne i din klasse samt faciliteringen af den pågældende aktivitet. Alle aktiviteter er udviklet og afprøvet af lærere i Irland, Kroatien, Danmark, Italien og Grækenland. Nogle aktiviteter vil passe til dit fag og din undervisningsstil, mens andre måske ikke gør det. Formålet med Læringsmodellen er at inspirere og støtte dig, mens du og dine elever udforsker nye måde at lære på sammen. Læringsmodellen skitserer forskellige læringsformer. Der er ikke en ‘rigtig måde’ at bruge modellen på; det handler om at fornemme, hvilke aktiviteter der matcher elevernes behov og deres nuværende læringsrejse.

Som lærer giver Læringsmodellen dig et værktøj til at forbedre dine undervisningsmetoder og skabe engagerende læringsoplevelser for dine elever.

Denne model tilbyder forskellige niveauer af engagement, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse den til din specifikke kontekst og dine elevers unikke behov. Med Læringsmodellen har du friheden til at udforme og tilpasse den til din undervisning. Modellen er lavet til at blive integreret på tværs af forskellige fag og skoler og kan tilpasses forskellige læseplaner og uddannelsesmiljøer.

Fleksibiliteten i denne model giver dig mulighed for at udforske forskellige variationer, hvilket gør det muligt for dig at anvende modellen på forskellige niveauer af læring. Uanset om du vil strukturere en individuel aktivitet, designe en omfattende lektion, eller endda forme en hel læringsperiode, giver modellen en alsidig struktur til at guide din undervisningsplanlægning. Husk, at du er eksperten i dit klasseværelse, og Læringsmodellen er et værktøj, der gør det muligt for dig til at frigøre din kreativitet, tilpasningsevne og pædagogiske ekspertise. Når du bliver fortrolig med modellen, er målet, at du og dine elever skal tage ejerskab over de foreslåede aktiviteter og ressourcer sammen. Dette ejerskab giver dig mulighed for at tilpasse og personalisere modellen for at sikre, at den er i overensstemmelse med dine klasseværelsesdynamikker, undervisningsstil og elevers interesser.

Nogle gange kan energien i klasseværelset falde, og når det sker, hjælper det ofte eleverne at aktivere deres kroppe og sind for at genskabe energien i lokalet. Energiser-aktiviteter kan bruges i klasseværelset på ethvert trin af læringsrejsen. Hvis eleverne virker uengagerede eller trætte, kan det være tid til en ‘energiser’-aktivitet. Nogle af aktiviteterne kan være nyttige at bruge i begyndelsen af en time for at få deres kreative kræfter i gang.

Beslutningen om, hvornår der er behov for en energiser-aktivitet i klasseværelset, behøver ikke kun være lærerens ansvar, men kan også være elevernes ansvar. At stille spørgsmål som: Er energien i klasseværelset lav? er en god måde at give eleverne mulighed for at begynde at lægge mærke til atmosfæren i et klasseværelse.

De tankesæt og færdigheder, der øves i aktiviteterne i denne del af rammen, er:

Forbindelse til Sind og Krop
At lytte til og se behovene hos dig selv og andre
At opbygge et mentalt og fysisk sundt læringsmiljø

I et dynamisk klasseværelsesmiljø er det naturligt, at energiniveauerne lejlighedsvis falder, hvilket gør det udfordrende for eleverne at engagere sig fuldt ud i den læringsproces, du har forberedt til dem. Der er dog effektive strategier til at genantænde energien i klasseværelset og genoplive elevdeltagelsen. En kraftfuld tilgang er at opfordre eleverne til at forbinde sig med og aktivere deres kroppe, hvilket bringer fornyet energi tilbage i lokalet. Denne del af modellen understreger behovet for, at eleverne træder væk fra deres trætte sind og omfavner en mere kropslig oplevelse.

Energiser-aktiviteter kan integreres problemfrit på enhver fase af læringsrejsen. Hvis du bemærker, at dine elever virker uengagerede eller trætte, kan det være det perfekte tidspunkt for en veludformet energiser-aktivitet.

Mens ansvaret for at vælge energiser-aktiviteter typisk falder på dig som lærer, kan det også være en styrkende mulighed for eleverne. At opfordre dem til at reflektere over spørgsmål som ‘Føles energien i klasseværelset tung?’ giver dem mulighed for at blive mere opmærksomme på deres egne og andres behov.

De aktiviteter, der foreslås til ‘Introducere’-tilstanden i læringsrejsen, kan bruges til at introducere et nyt begreb, emne, projekt, læringsenhed og/eller fag. Når du introducerer eleverne til noget nyt, ser de måske ikke altid straks vigtigheden eller relevansen af dette nye begreb, emne, projekt osv. Derfor giver aktiviteterne i denne del af modellen redskaber til at få eleverne med på vognen. Kort sagt hjælper aktiviteterne, der er forbundet med denne lærings-tilstand i læringsmodellen, eleverne med at blive fortrolige med nye ideer og information.

De tankesæt og færdigheder, der øves i aktiviteterne i denne del af rammen, er:

Forståelse af et emne
Opbygning af en psykologisk sikker læringskultur
At finde motivation
Kommunikation

Når du introducerer dine elever til et nyt emne, skoleår eller projekt, kan de måske ikke straks forstå dets relevans. Vi mener, at det er afgørende at engagere eleverne i forskellige aktiviteter, der gør dem fortrolige med læringsrejsen og tænder deres motivation for at udforske emnet, projekterne eller skoleåret.

Her er nogle eksempler på hvornår denne del af læringsrejsen kan være nyttig:

Relevans og kontekst: At introducere et nyt emne hjælper med at etablere dets relevans og betydning i elevernes liv. Ved at give kontekst og forklare, hvordan emnet forbinder sig til virkelige situationer, kan du hjælpe eleverne med at forstå, hvorfor det er værd at udforske, og hvordan det relaterer sig til deres interesser og aspirationer.
Vække nysgerrighed: At introducere et nyt emne skaber en mulighed for at vække elevernes nysgerrighed og antænde deres ønske om at lære mere. Ved at præsentere interessante fakta, tankevækkende spørgsmål eller fængslende historier relateret til emnet kan du stimulere deres nysgerrighed og skabe en følelse af undren, der driver deres engagement.
Fremme ejerskab: At introducere et nyt emne giver eleverne mulighed for at tage ejerskab af deres læringsrejse. Ved at inddrage dem i processen, opmuntre deres input og værdsætte deres perspektiver bemyndiger du dem til at blive aktive deltagere i formningen af deres uddannelsesmæssige oplevelse. Denne følelse af ejerskab forbedrer deres motivation og engagement i læringsrejsen.
Opbygning af relationer: At introducere et nyt emne giver mulighed for at opbygge stærke lærer-elevrelationer. Ved at vise entusiasme, omsorg og ægte interesse for elevernes læring etablerer du et støttende og tillidsfuldt miljø. Denne positive rapport forbedrer deres motivation og villighed til aktivt at engagere sig i læringsrejsen.

Generelt set er det vigtigt at introducere et nyt emne for en klasse af elever for at skabe motivation, nysgerrighed og en følelse af formål. Det lægger grundlaget for dybere læring, genererer spænding, fremmer ejerskab og opbygger relationer. Ved effektivt at introducere nye emner kan undervisere inspirere eleverne og sætte dem på vej til meningsfuld udforskning og vækst i hele læringsrejsen.

At lære ved at gøre, tænke og engagere sig med nye ideer og information er en væsentlig del af forståelse af stoffet på et dybere niveau. De aktiviteter, der er inkluderet i dette trin eller denne tilstand af læringsrejsen, støtter eleverne i at engagere sig aktivt med læringsstoffet. For at forstå et emne korrekt skal eleverne derfor ikke kun bruge deres hoveder, men også deres hænder, og det er netop, hvad denne del af rammen handler om.

De tankesæt og færdigheder, der øves i aktiviteterne i denne del af rammen, er:

Proto-typer
At turde fejle hurtigt for at lære hurtigere
Trivsel
Kreativitet
Innovation

At udforske handler om at tilpasse en “hands on” / praktisk tilgang til læring. Praktisk læring er en utrolig effektiv tilgang, fordi den tapper ind i flere aspekter af læringsprocessen og forbedrer den overordnede forståelse.

Her er nogle grunde til, at “hands-on” / praktisk læring virker:

Aktiv deltagelse: Når eleverne aktivt bruger deres hænder og deltager i håndgribelige aktiviteter, bliver de aktive deltagere i læringsprocessen. Denne aktive deltagelse fremmer dybere læring, da den opmuntrer eleverne til at tænke kritisk, træffe beslutninger og løse problemer i virkelige sammenhænge.
Sensorimotorisk forbindelse: Hands-on-aktiviteter skaber en stærk sensorimotorisk forbindelse, hvor eleverne kombinerer fysiske handlinger med sensoriske opfattelser. Denne forbindelse hjælper med at styrke læring ved at associere abstrakte begreber med konkrete oplevelser, hvilket gør dem mere mindeværdige og lettere at forstå.
Meningsfuld kontekst: Hands-on-læring giver en meningsfuld kontekst for eleverne at forbinde sig med læringsstoffet. Ved direkte at manipulere objekter, udføre eksperimenter eller skabe noget håndgribeligt kan eleverne se den praktiske anvendelse og relevans af det, de lærer. Denne kontekst hjælper med at fremme en dybere forståelse og motivation til at udforske yderligere.
Multisensorisk læring: At engagere flere sanser samtidig forbedrer læringsoplevelsen. Hands-on-aktiviteter involverer ofte berøring, syn og nogle gange endda lyd eller lugt, hvilket stimulerer forskellige sensoriske baner. Denne multisensoriske tilgang forbedrer hukummelsen, da forskellige sensoriske signaler senere kan udløse erindring af information.
Personalisering og autonomi: Hands-on-læring giver eleverne mulighed for at personalisere deres læringsoplevelser og tage ejerskab over deres uddannelse. De kan udforske deres egne interesser, træffe valg og styre deres læringssti inden for den angivne ramme. Denne autonomi fremmer intrinsisk motivation og en følelse af bemyndigelse, hvilket fører til mere meningsfuld og selvstyret læring.
Samarbejde og kommunikation: Hands-on-aktiviteter involverer ofte samarbejde og kommunikation mellem elever. At arbejde sammen om projekter eller eksperimenter opmuntrer til teamwork, problemløsning og effektive kommunikationsfærdigheder. Elever lærer af hinanden, udveksler ideer og udvikler vigtige sociale og interpersonelle færdigheder undervejs.

De aktiviteter, der er inkluderet i dette trin eller denne tilstand af læringsrejsen, opfordrer eleverne til at kommunikere og opsummere det, de har lært. Eleverne gennemgår, hvad de hidtil har lært, og identificerer de færdigheder, de har udviklet.

De tankesæt og færdigheder, der øves i aktiviteterne i denne del af rammen, er:

Meningsdannelse
Tydelig kommunikation
Fejring og anerkendelse af præstationer

Denne del af læringsrejsen handler om at kommunikere og opsummere, hvad I har lært sammen ved at se på, hvilket emne, skoleår, projektperiode osv. I og eleverne lige har været igennem sammen. Det er det rum, I tager for at se på, hvad I alle sammen har skabt, og se på, hvad I nu kollektivt ved.

At afslutte et emne involverer typisk aktiviteter som at opsummere nøglepunkter, gennemgå præstationer og vise endelige projekter eller præsentationer.

At afslutte et emne handler om at bringe afslutning på det specifikke indhold og de aktiviteter og understrege den viden, der er opnået, og de resultater, der er opnået. Det sigter mod at give en følelse af fuldførelse og fejre læringsresultaterne.

I sammenfatning er det vigtigt at afslutte et emne, da det consoliderer viden, kræver klar kommunikation, fejrer resultater og fremmer samarbejde. Det giver en følelse af afslutning samtidig med at åbne vejen for løbende læring og vækst. Ved at deltage i effektive afslutningsaktiviteter kan du støtte dine elever i at syntetisere deres læring og udvikle en dybere forståelse for emnet.

Dette er en vigtig og ofte overset del af læringsprocessen eller rejsen. Aktiviteterne inkluderet i refleksions delen af læringsmodellen opfordrer eleverne til ikke kun at tænke på hvad de har lært, men også hvordan de har lært det, især fokuseret på de færdigheder og styrker, de har udviklet – så de kan tage dette med sig og anvende det til fremtidig læring. Dette er et nøgletrin for at opmuntre eleverne til at blive selvstændige mennesker.

De tankesæt og færdigheder, der øves i aktiviteterne i denne del af rammen, er:

Reflekterende
Metakognition
Kritisk tænkning
Forankring af læring
Lytning
Kritisk tænkning

Mens afslutningen af et emne og refleksion over en læringsproces er tæt forbundet, tjener de forskellige formål i læringsrejsen. At afslutte et emne indebærer at opsummere og afrunde det specifikke indhold, begreber og aktiviteter relateret til et bestemt emne, skoletermin, projektperiode eller læringsenhed.

Refleksion over en læringsproces indebærer en bredere undersøgelse af hele læringsrejsen, ud over omfanget af et specifikt emne. Det er en metakognitiv aktivitet, der opfordrer eleverne til at analysere og vurdere deres læringsoplevelser, strategier og vækst gennem hele læringsrejsen.

At reflektere over læringsprocessen indebærer selvbedømmelse, identifikation af styrker og områder til forbedring samt overvejelse af effektiviteten af forskellige læringsmetoder.

Du kan se det på følgende måde: At afslutte en læringsrejse handler om at se på HVAD (resultater) der er blevet skabt i form af opgaver, sider læst, små faglige prototyper/projekter lavet, aktiviteter udført osv. Refleksion handler om at se på HVORDAN (processen) det har været for eleverne at have gennemgået læringsrejsen sammen, og hvad de tager med sig videre.

Her er eksempler på nogle spørgsmål, der kan være relevante at stille eleverne i den reflekterende del af læringsrejsen:

Hvad fungerede godt i denne læringsperiode, og hvorfor? Hvad var udfordrende? Hvad har du lært om dig selv og dine klassekammerater?
Hvad er anderledes inden i dig? Hvordan forstår du emnet nu?
Hvad er noget, du ikke forventede at lære af dette emne? Hvad overraskede dig ved dette emne?
Hvordan ser du nu, at dette emne er forbundet med de andre emner, vi har været igennem?
Har du lært noget nyt om dine klassekammerater? Hvad er anderledes ved dig i forhold til dem nu?